
Råd og vejledning om brug af
fjernvarme:
FJERNVARME - ET GENBRUGSSYSTEM
|
|

|
|
Princippet i en fjernvarmeforsyning er
enkelt.
Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand ud
til forbrugerne. Hos forbrugerne anvendes fjernvarmevandet til at varme
ejendommen og brugsvandet op med.
Herefter returneres det afkølede
fjernvarmevand til varmeværket, hvor det igen varmes op og sendes ud.
Fjernvarmevandet cirkulerer altså i et lukket
rørsystem, og der er på
den
måde tale om et genbrugssystem.
Her får du en række gode råd
om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen.
|
Til indeks
BOLIGENS RUM
|
|

|
|
Boligens rum benyttes forskelligt, og
derfor vil der også være forskel på, hvilken temperatur der er
passende.
For de fleste er en stuetemperatur på 21° C,
den temperatur der giver velvære. I køkkenet er et par grader lavere
nok ønskeligt. I soveværelset er den ideelle temperatur mellem 16° C
og 18° C.
Når temperaturen i et rum er lavere end i de
tilstødende rum, bør døren være lukket. Det koldere rum vil nemlig trække varme fra de andre, og det
kan bevirke, at der bliver fodkoldt.
Som tommelfingerregel er det en god ide at have mindst
16° C i alle rum.
Men vær opmærksom på, at for hver grad temperaturen hæves, stiger
varmeforbruget med ca. 5%.
Vigtigt! Temperaturen bør ikke komme
under 14° C i
noget rum, det kan skade bygningen og give problemer med fugt.
|
Til indeks
BRUG ALLE
RADIATORER
|
|

|
|
Brug altid alle
radiatorer i samme rum. Det giver absolut den behageligste varme og den bedste varmeøkonomi.
Der er intet sparet ved at skrue helt op for en enkelt
radiator i et rum og lukke for de andre. Faktisk bruger én radiator, der er fuldt
opvarmet, ofte mere varme end to eller tre, der kører på kvart drift.
Hvis du derimod bruger alle radiatorer som anbefalet, så udnytter du den tilførte varme på den mest
hensigtsmæssige måde.
Når radiatoren fungerer, som den skal, er den
varm i toppen og kold i bunden.
NB: En radiator bør aldrig tildækkes eller
afskærmes. En sofa eller reol bør således ikke placeres lige foran en
radiator. |
Til indeks
RADIATORTERMOSTATEN
|
|

|
|
Det er termostaterne, der regulerer varmen
i de enkelte rum.
De er forsynet med en føler, indbygget i håndtaget, eller en fjernføler placeret på væggen eller under radiatoren.
Termostaten/føleren skal sidde frit og må ikke dækkes til af
gardiner, møbler eller lignende.
Termostaterne sørger for, at der altid er den
ønskede temperatur i rummet. Hvis der er koldt udenfor, sørger de altså helt automatisk
for, at der bliver skruet op for varmen i radiatorerne. Omvendt lukker termostaterne også
ned for varmen, hvis der tilføres
anden varme fra f.eks. mennesker i rummet, tændte stearinlys, og når solen skinner ind ad vinduerne.
Hvis du synes, radiatorerne er koldere, end de
plejer at være, så prøv at kontrollere rumtemperaturen med et
termometer.
|
Til indeks
INDSTILLING
AF TERMOSTATERNE
|
|

|
|
Stil termostaten i en mellemstilling f.eks. 3, svarer
normalt til en stuetemperatur på omkring 20° C.
Efter ca. en time kan du kontrollere, om temperaturen er passende.
Er det ikke tilfældet skru så lidt op eller ned, indtil du har den
ønskede temperatur. Der går ca. en time, før reguleringen kan
mærkes.
Vil du kontrollere temperaturen, så brug et godt termometer. Termometeret placeres på en indervæg
i ca. 1,5 m højde. De
fleste termostater er forsynet med en »huske-ring«.
Den er beregnet til at markere din foretrukne indstilling, så det er
let at vende tilbage til den rette indstilling igen, f.eks. efter at
have lukket ned for varmen i forbindelse med udluftning. |
Til indeks
KONTROL
MED TERMOSTATERNE
|
|

|
|
Det er nemt selv at kontrollere, om
termostaterne virker, som de skal.
Når du skruer helt op, skal radiatoren blive varm over det hele. Omvendt skal den - efter en time eller to
- blive kold, når du lukker termostaten.
Kontrollér termostaterne en til to gange om året.
På den måde får du undersøgt, om der er defekte termostater, som bør repareres eller skiftes ud. Du får også kontrolleret, om en termostat har
»sat sig fast« i en bestemt
position. Det kan typisk ske, hvis den har været lukket i længere tid.
Hvis du stadig i tvivl, om
termostaterne fungerer optimalt efter din egen kontrol, så tal med varmeværket
eller din vvs-installatør. |
Til indeks
UDLUFTNING
|
|

|
|
Vi trives bedst i
frisk luft.
Stillestående luft i boligen optager bl.a. fugt og bliver iltfattig.
Luft derfor ud flere gange om dagen. I forbindelse med
madlavning og bad kan det naturligvis anbefales at lufte ekstra ud.
Den bedste måde at lufte ud på er at skabe
gennemtræk 5-6 minutter. Det giver den ønskede luftfornyelse, uden at vægge og møbler bliver kolde.
Luftventiler eller et vindue stående på
klem giver ikke tilstrækkelig udluftning.
Husk at lukke for termostaterne,
mens du lufter ud. Den friske luft, der kommer ind, er ofte koldere end
luften i rummet. Det vil termostaten registrere som et tegn på, at der
skal skrues op for varmen.
Undgå derfor også at lade vinduer stå på klem i
længere tid ad gangen.
|
Til indeks
FUGT
|
|

|
|
Du kan begrænse fugtproblemer ved at
sørge for, at temperaturen aldrig kommer under 14° C. Samtidig skal
der være hyppig udluftning i rummet.
Hvis der kommer dug i
hjørnerne af termoruder, er det et tegn på, at der er for fugtigt i
rummet.
Undlad at stille møbler med
store, lodrette flader (f.eks. et skab eller et klaver) helt op ad kolde
ydervægge. Det forårsager ofte fugtproblemer.
Det er også en god idé at sikre sig, at der er
aftræk eller udsugning i køkken og badeværelse.
Endelig kan det anbefales at lufte ekstra godt ud,
hvor der er mennesker i længere tid ad gangen - f.eks. i soveværelset. Mennesket
afgiver nemlig ca. to liter vand i døgnet. |
Til indeks
NÅR VI
SELV SKRUER NED
|
|

|
|
Du kan naturligvis
skrue ned for varmen om natten, men ikke for meget.
De fleste vil jo gerne spare,
hvor de kan. Men hvis temperaturen bliver for lav, skal der meget til
for at varme boligen op igen - Måske endda så meget, at der
alligevel intet er sparet.
Det samme gælder, når du tager på
arbejde eller væk i en kortere periode.
Hvis du derimod er bortrejst i
længere tid, er der naturligvis ingen grund til, at temperaturen i din
bolig er lige så høj, som når du er hjemme.
- Bare du husker, at temperaturen
i huset ikke må komme ned under 14° C. |
Til indeks
DET VARME VAND
|
|

|
|
Temperaturen på det varme
vand fra hanen bør ikke overstige 50° C.
Ved højere temperatur opstår der risiko for
kalkdannelser i varmtvandssystemet, og det kan medføre tilkalkning af
vandvarmeren.
Vask ikke op under rindende vand og husk, at brusebad
er mere energibesparende og derfor også billigere end
karbad.
I et almindeligt badekar bruger man typisk ca. 125
liter vand. Med et 5 minutter langt brusebad bruger man ca. 45 liter
vand.
|
Til indeks
ALTERNATIV
OPVARMNING
|
|

|
|
Når man har fjernvarme, skal man tænke
sig om en ekstra gang, før man f.eks. tænder for en elvarme- ovn. En
elvarmeenhed vil normalt være meget dyrere en end fjern-
varmeenhed.
En brændeovn kan være hyggelig og give dejlig varme. Om det så er
økonomisk fordelagtigt, afhænger af brændets pris og energiindhold.
Husk at træ, der er imprægneret, malet eller
lakeret, ikke må brændes. Det samme gælder limtræ, spånplader og
lignende. |
Til indeks
HOLD
ØJE MED FORBRUGET
|
|

|
|
Normalt er et fjernvarmeanlæg problemfrit.
Men der kan være en defekt ventil, der kan opstå en utæthed et sted,
eller måleren kan måske svigte.
Derfor anbefales det at aflæse varmemåleren mindst
én gang om ugen og skrive resultatet ned.
Skulle der opstå problemer omkring forbruget, vil en eventuel reklamation
normalt kun kunne behandles, hvis der foreligger en regelmæssig ført
måleraflæsning.
Du kan også få andre interessante informationer ved
at aflæse måleren. - Oplysninger, som kan give dig en bedre
forståelse for, hvorfor de råd, du får her, er værd at følge. Bl.a.
er det vigtigt at kende anlæggets afkøling. |
Til indeks
DET HANDLER OM AFKØLING
|
|

|
|
Alle ved, at varmeregningen bliver mindre,
hvis man bruger det varme vand med omtanke - både det i hanerne og det
i radiatorerne.
Men ved du, at forskellen mellem fjernvarmevandets
fremløbs- og returtemperatur også har en betydning for økonomien?
Den forskel kaldes for afkølingen. Jo koldere
fjernvarmevandet er, når det sendes tilbage til varmeværket, jo
bedre har man udnyttet den varme, der er i fjernvarme- vandet.
Prøv engang og føl på retur røret på en radiator,
der er åben. Røret skal føles koldt eller lunkent, så er afkølingen
sandsynligvis god.
|
Til indeks
HVAD ER EN GOD AFKØLING?
|
|

|
|
Jo bedre fjernvarmevandet afkøles, inden
det sendes tilbage til varme- værket, jo mindre vand skal der varmes op
og sendes i cirkulation (se Fjernvarme et genbrugssystem)
Hvis fjernvarmevandet ikke afkøles tilstrækkeligt,
sker gennemstrømningen nemlig alt for hurtigt. Det medfører, at varme-
værket enten skal sende større mængde fjernvarmevand i cirkulation
eller hæve temperaturen.
I begge tilfælde kræver det et større
energiforbrug, og det belaster både miljøet og økonomien.
I vinterperioden (november-marts) bør det være
muligt at opnå en afkøling på mindst 35° C.
I sommerperioden vil afkølingen være svingende,
afhængig af varmebehovet.
|
Til indeks
ET EKSEMPEL
|
|

|
|
Her kan du se, hvad
der i princippet sker, når afkølingen ikke er god nok.
I eksemplet får alle fire huse
leveret samme mængde varme, nemlig 1 MWh.
Ved 40 grader i afkøling: |
- Skal der »leveres«
21.500 liter fjernvarmevand
|
Ved 30 grader i
afkøling: |
- Skal der »leveres«
28.667 liter fjernvarmevand
|
Ved 20 grader i
afkøling: |
- Skal der »leveres«
43.000 liter fjernvarmevand
|
Ved 10 grader i
afkøling: |
- Skal der »leveres«
86.000 liter fjernvarmevand
|
Som man kan se stiger
den vandmængde der skal til for at kunne udnytte 1 MWh varme voldsomt.
Hvis alle på fjernvarmenettet får mere ud af
energien i fjernvarme vandet, så vil varmeværket kunne nedbringe
omkostningerne til at få vandet varmet op og pumpet rundt.
Der er det specielle for Roslev
Fjervarmeværk: For at udnytte varmeveksleren i røgvaskeren optimalt,
skal returvandets temperatur være så lav som muligt.
Se
Fakta om værket.
Er afkølingen under 25°
bliver MWh-prisen tillagt et gebyr på 1 % for hver grad afkølingen er
under 25°.
Se Priser.
|
En
god afkøling er til gavn for både økonomi og miljøet i
lokalsamfundet.
|
Til indeks
|
SÅDAN BEREGNER DU AFKØLINGEN

|
|
På nogle varmemålere kan man se, hvad den
aktuelle afkøling ligger på. Men det giver et falsk billede af,
hvordan det ser ud over en længere periode.
For at få et korrekt indtryk af ens afkøling, kan
man udregne »den gennemsnitlige afkøling« f.eks. over et år.
Resultatet er et udtryk for, hvor
mange grader,
afkølingen i gennemsnit har været.
Det kan du så sammenholde med eksemplet i
punktet (Et eksempel på afkølingens betydning) - og
husk, at jo højre tallet for afkølinger er - jo bedre!
Den
gennemsnitlige afkøling beregnes ved at dividere periodens målte energi-
forbrug ganget med den for måler enheden gældende faktor. |
Beregningsformel
for Megawatt-timer:
MWh * 860
/ m² = Afkølingen i grader
|
|
|
|
|