www/page_menu.asp
|
L I D T H I
S T O R I E
om
Roslev Fjernvarmeselskab A.m.b.A.
Roslev
Fjernvarmeselskab blev stiftet den 1. juni 1961. Allerede året efter var
man nået så langt, at det første varme vand kunne pumpes ud fra det
nyopførte fjernvarmeværkværk den 27. september 1962 — Over 50 år med
fjernvarme i Roslev!
Vi startede som et traditionelt oliefyret varmeværk
beliggende midt i byen på Kærvej. Fra starten var der 148 forbrugere
tilsluttet.
I halvfjerdserne
gik det stærkt med at udvide ledningsnettet og dermed forbrugerskaren.
Vi er i dag oppe på godt 560 forbrugere hvilket er er over 90 % af hvad
der er muligt i vores forsyningsområde.
Efter de to
»oliekriser« begyndte vi at se os om efter et alternativ til olien. I
1984 gik vi sammen med en kreds af landmænd fra Salling og opførte
—
som nogen af de første i Danmark
—
et nyt halmfyret varmeværk på Møllebuen. Det gamle olieværk på Kærvej
blev bibeholdt til spids- og reservelast.
I 1992 samlede
vi alle aktiviteterne på Møllebuen, idet der blev udvidet med plads til
oliekedler, akkumuleringstank, pumpe og vandbehandlingsanlæg.
Oliekedlerne var nødvendige som reserve. Halmen dækkede dengang ca. 95
% af værkets energiforbrug.
Fyring med halm
har altid været problematisk. Dels er halm et aggressivt brændsel, da
der dannes klor under forbrændingen, og dels har styringen at et »helballefyr«
og rensningen af røgen været meget vanskeligt at kontrollere. Problemer
som i perioder gav lugt gener til den omliggende bebyggelse.
I slutningen af
halvfemserne var halmkedlen så nedslidt, at der skulle tages bestemmelse
om udskiftning at den eksisterende halmkedel
—
eller der skulle findes et alternativt biobrændsel til halmen.
Efter mange
overvejelser faldt valget på flis om et godt alternativ til halmen.
Beslutning om brændselsskiftet blev hjulpet godt på vej af, at det i
tilbudsfasen viste sig, at en ny halmkedel var dyrere end en fliskedel
og at der skulle fyres med dyr olie i en lang periode under
udskiftningen. Endelig — som det vigtigste — ville vi ikke kunne
garantere et lugtfrit miljø omkring værket — selv med en ny halmkedel
— Men det er lykkedes med fliskedlen og og ikke mindst røgvaskeren som
renser røgen fra forbrændingen!
Ombygningen af
fjernvarmeværket startet — efter vedtagelse på en ekstraordinær
generalforsamling og myndighedsgodkendelse m.v. — ultimo august 2001.
Fliskedlen blev
tændt første gang den 12. februar 2002.
Fliskedlen har
kørt stor set uden problem siden, og har kun været stoppet nogle dage
hver sommer for almindelig vedligeholdelse.
I dag dækkes over 99 % at
brændselsforbruget at det CO2 neutrale biobrændsel — skovflis.
 |
|
|
|